Den 18.september 2019 kan man på Dokk1 i Aarhus høre om, hvilken rolle Paris spiller i romanen “Mens vi sover”. Den foregår for to tredjedels vedkommende i byernes by, hvor en af hovedpersonerne kommer fra. Og steder er aldrig tilfældige eller ligegyldige i romaner.

Hvilken rolle et sted spiller for både handling, karakterer og måden, en roman bliver skrevet på, er altså i centrum på Dokk1 den 18.september. Og vi er to forfattere, der fortæller om, hvordan Paris har sneget sig ind i vores romaner.

Ud over “Mens vi sover” gælder det romanen “No. 54”, som forfatter Mette Reinhardt Jakobsen præsenterer. Vi giver smagsprøver fra romanerne og fortæller om vores fælles fascination af den franske hovedstad. Se mere på: https://www.aakb.dk/arrangementer/litteratur/fra-paris-til-prosa