Hvor bogelskere er, kommer bogelskere til!

Hald Hovedgaard – Det Danske forfatter- og Oversættercenter ved Viborg – afholder lørdag den 10.august den traditionsrige Store Bogdag. Og igen i år er Tolv måneder med – både med oplæsning Under Lindene og forfattermøde med bogsalg på den fælles forfatterstand i Haldladen.

Som forfatter – og bogelsker! – glæder jeg mig til både at møde andre forfattere og høre om deres bøger – og selv præsentere Tolv måneder for nye læsere.

Du kan her finde hele programmet for St.Bogdag på Hald

15:00 16:00 Tolv måneder
Hald-laden
Mød Connie Warnick Aagaard, forfatteren til romanen Tolv måneder (Replikant, 2012), på fællesstanden i Hald-laden.
Connie Warnick Aagaard læser også op Under Lindene ifm. “Scenen er din – læs selv op!” kl. 12.