Så har jeg lige set grafikerens udkast til romanens cover! – Spændende og noget anderledes end det oplæg, der var kommet fra forlæggeren og mig. Hvis du kigger på billedet af de disede bjerge her på sitet, har du en fornemmelse af, hvad vi oprindeligt præsenterede grafikeren for.
Men hvem siger, at bjerge skal være naturalistiske i streg og farve? Og hvem siger, at man ikke kan inddrage et andet relevant ikon, som omridset af en slebet krystal, der får titlen til at tilte, som verden tilter for fortælleren Helen?
Relevant fordi Helen på et tidspunkt sammenligner lysets måde at bevæge sig gennem krystallens facetter på med hendes eget forsøg på at skrive, så man kan se igennem skriften. Og på den måde ane, at noget andet gemmer sig bag de konkrete ord og sætninger.
Hvor er det bare skønt at andre – grafikeren og forlæggeren – nu arbejder lige så dedikerede på, at “Tolv måneder” kommer ud til jer læsere på den bedst mulige måde! – Og jeg vender naturligvis tilbage med nyt, når vi ved hvordan det ender med at romanen kommer til at tage sig ud:)